
The Clothing Club
Træt af fast fashion? Hos The Clothing Club kan man udforske mode på en helt ny måde! Det er et frivilligt, non-profit tøjbibliotek, hvor medlemmer kan låne tøj, bruge det, og derefter aflevere det tilbage – så andre kan få glæde af det samme stykke tøj.
The Clothing Club handler om fællesskab, kreativitet og bæredygtighed. Her tror de på, at mode skal være sjovt, mangfoldigt og ansvarligt – og at man sammen kan skabe en grønnere garderobe.
Som medlem bliver man en del af et levende og åbent fællesskab, hvor der deles viden, inspiration og stil. De arrangerer gratis events, workshops og sociale aktiviteter, både online og fysisk – alt sammen med fokus på tøj, mode og miljø.
The Clothing Club inviterer alle til at være med til at skabe en mere bæredygtig tøjkultur – én garderobe ad gangen 💚
👉 Bliv medlem, byt din stil og bliv inspireret!
Lokale 964
Musikstudiet, lokale 964, er et samlingspunkt, hvor lejerene får mulighed for at være musikalsk kreative og arbejde på et hav af forskellige unge upcoming kunstnere. Her er en kort beskrivelse af rummets brugere og virke:
Håbløs, Magnus og Kristian (på billedet), bruger UKH’s projektlokaler til at producere deres tragikomiske popmusik.
Óliver Bernburg er bassist, MD og producer og bruger studiet til at producere og indspille musik for egne projekter og andres. Han tilbyder professionel indspilning af bas (elbas og synth) og medvirker på internationale udgivelser.
Tobias Skriver Møller er musiker, producer og mix engineer. Tobias er stor tilhænger af beat baseret musik og organisk lydende sounddesign. Han forsøger at bringe dette til livs i de projekter, han arbejder på. Tobias arbejder primært med musik indenfor Rn’B, soul og hiphop. Hvis du gerne vil vide mere, kan du følge med på Tobias’ Instagram:

Next Level
Next Level er et gratis forløb for unge musikere mellem 18-30 år i samarbejde med Ung i Aarhus. Hver tirsdag tilbyder vi studiesessions, hvor du kan få hjælp til at skrive, indspille og mixe din egen musik. Undervisningen ledes af Jakob Meyland og Henrik Hass.
Derudover afholder vi månedlige masterclasses om relevante emner for upcoming musikere og arrangerer musikevents, hvor du får mulighed for at optræde live på scenen i UKH. Forløbet afsluttes med optagelse af livesessions, som kan bruges til promovering. Det er gratis at deltage, så hold øje med vores kalender!
Kunne det være noget for dig?
Skriv til hahen@aarhus.dk


SEIN
SEIN er et digitalt ungdomsmagasin og kunstnerkollektiv, der er skabt af unge – for unge. Platformen blev etableret i 2017 som en nonprofit-organisation med base i København og drives af et fællesskab af frivillige unge fra hele landet. SEIN hører også til i Aarhus, nærmere her på UKH, hvor de har projektlokale og afholder arrangementer.
SEIN har som mål at give unge en stemme og et rum, hvor de kan dele deres egne historier, tanker og følelser. Magasinet ønsker at styrke unges stemmer og skabe et fællesskab, hvor de kan spejle sig i hinanden.
Tegnefællesskabet
Vi er en lille klub af unge mennesker, der nyder at være kreative i en hyggelig atmosfære. Alle mellem 15-35 er velkomne til at slutte sig til os, uanset deres kunstneriske niveau. Vi mødes på UKH hver tirsdag kl. 18:00-21:00 og nyder en hyggelig aften med kunst, interaktion og sjov. Vi har alle mulige forskellige kunstartikler og redskaber, så du er velkommen til at deltage med eller uden.
Du kan deltage for at møde nye mennesker, udvide din kunstevner eller bare for at lade op. Klubben bestræber sig på at yde dette på en stille og rolig måde. Håber vi ses!
Tegnefællesskabet mødes hver tirsdag kl. 18-21.


World Kitchen
I World Kitchen laver vi autentisk mad fra forskellige lande. Vi er en blanding af både internationale og danske studerende. World Kitchen afholdes hver torsdag i UKH.
World Kitchen mødes hver torsdag kl. 16.
Zine Hus
Zine Hus er et zine bibliotek/archive som holder til i UKH’s bibliotek rum, og blev startet i feb 2025 . Her kan du læse zines lavet lokalt og internationalt i alle muglige former og emner. Biblioteket er tilgængeligt alle dage UKH har åbent.
Zine Hus holder sporadisk workshops og events så som PowerPoint Night!
Følg Zine Hus’ instagram for information om fremtidige workshops og events.
