UKHs HISTORIE

2014-2015

Et midlertidigt ungdomskulturhus starter i pavilloner på Godsbanen i marts 2014. Inddragelsesprocessen starter med henblik på at få unge til at involvere sig i projektet og give deres inputs til, hvad et ungdomskulturhus skal indeholde og placeres. En måneds eksperiment finder sted i Rå Hal i oktober/november 2014, hvor etableres en måneds ungdomskulturel laboratorium i samarbejde med Bureau Detours og Institut for (X).

2015

Huset bliver døbt UKH og det fejres med fest!

2015-2017

Ungdomskulturhuset rykker ind i det tidligere Børnenes Hus i Hjortensgade 23. Der ansættes personale til at stå for den daglige drift. Der bygges musikstudie, etableres atelier og der afholdes mange husmøder. DFUNK flytter ind og bliver en fast partner i UKH. I den store hal holder en del skatere og parkourister til og træner. UKHs første kunst- og kulturfestival finder sted i 2017 og bærer navnet IYAC – International Youth Arts and Culture. Festivalen skabes i samarbejde med Skrivekunstskolen, Gøglerskolen, Skolen for Kunst- og Design, Cirkus Tværs, BLOCK og Radar.

2017-2019

Juli 2017 rykker UKH ind i Knudrisgade 5, der tidligere husede Folkeregisteret og Skatteforvaltningen. En ny og større bygning giver nye muligheder, og UKH ekspanderer betragteligt i både aktivitetsniveau og antal af brugere. Nu kobles lokaler på, som lejes ud til unge kunstnere og musikere. Fællesspisninger bliver vigtige samlingspunkter, som trækker nye unge ind i huset. SPACE festivalerne bliver født og afviklet i henholdsvis maj 2018 og december 2018.

2019-

I foråret 2019 fik Ungdomskulturhuset (UKH) sin nye og permanente adresse på Tage-Hansens Gade 8B – i hjertet af det tidligere Amtssygehus-område i Aarhus. Her rykkede UKH ind i det gamle patienthotel, som i dag er blevet forvandlet til vores kreative og mangfoldige kulturhus for unge.

Bygningen har gennemgået en omfattende renovering med støtte fra Realdania. Den tidligere hospitalsbygning er nu indrettet til at rumme både ungdomskultur og ungdomsboliger. Indgangen, der engang var hotellets foyer, er blevet omdannet til kontor med store glasfacader. Det gamle venteværelse fungerer nu som café og samlingspunkt. Selv de mere utraditionelle rum har fået nyt liv. F.eks. er den tidligere køleboks blevet lavet om til lydstudie, mens dele af det gamle industrikøkken nu rummer blandt andet keramikværksted, mørkekammer og sylokaler.

Kom gerne forbi og se de spændende lokaler, der rummer en masse kulturhistorie!